Du skal logge ind for at skrive en note

Af Peter Føge og Bonnie Hegner

Du skal logge ind for at skrive en note

Til en iBog som primus er anvendt et overordentligt stort antal kilder, hjemmesider og grundbøger. I teksten refereres jævnligt til specifikke kilder. Her følger en række centrale titler, som har været brugt.

Du skal logge ind for at skrive en note

Bøger

Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Forlaget Samfundslitteratur, 2008

Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, 2007

Andersen, Heine: Samfundsvidenskaber i kontekst, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, 2003

Ankersborg, Vibeke: I Erslevs fodspor, Forlaget Politiske Studier 2001

Beck, Steen og Beck, Hanne R: Gyldendals studiebog, Gyldendal, 2005

Birkler, Jacob: Videnskabsteori – en grundbog, Munksgaard, 2006

Boll-Johansen: En humanistisk drøm, Politiken, 26. april 2003

Boolsen, Merete Watt: Kvalitative analyser i praksis, Forlaget Politiske Studier, 2004/2005

Buhl, Hans: Sfærernes harmoni – en videnskabshistorie om forholdet mellem musik og fysik. Steno Museets Venner, 2000.

Christensen, Gerd: Psykologiens videnskabsteori, Roskilde Universitetsforlag, 2002

Ciceros forsvar for Murena og Sulla, oversat af Chr. M.Taisbak, Museum Tusculanums Forlag, 1983

Collin, Finn og Køppe, Simo (red.): Humanistisk Videnskabsteori, DR Multimedie, 2003

Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte (red): Gymnasiepædagogik: En grundbog, Hans Reitzels Forlag 2013

Espersen, Jon: Logik og argumenter, Hans Reitzel forlag, 1974

Dansk fremmedordbog, Gyldendal 2008

Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, 2004

Forskning i Danmark, Samfundsvidenskab, Forskningsministeriet, 1996

Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (red): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Roskilde Universitetsforlag 2004

Grube, Kirsten og Østergaard, Søren: Jeg har brug for et break! Perspektiver på sammenhængen mellem gymnasie- og fritidsliv, Ungdomsanalyse.nu 2010

Hansen, Carsten Svane mfl.: Samfundslex, Gyldendal, 2004

Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2000

Hansen, Mogens (red): 50 samfundstænkere, Gyldendal 2009

Harboe, Thomas: Indføring i samfundsvidenskabelig metode, Samfundslitteratur, 2001

Heimbürger, Hanne: Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser, Gyldendal 2008

Hellevik, Ottar: Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskap, Universitetsforlaget, Oslo, 1987

Henriksen, Per & Nielsen, Torben Stener: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder, Columbus, 2007

Herslund, Michael & Jensen, Bente Lihn (red): Sprog og sprogbeskrivelse, Samfundslitteratur, 2006

Husen, Ole, Petersen, Ib Gert og Sonne-Hansen, Ralph: Grundbog i Genetik, Evolution og Etologi, Forlaget RIO-BIO, 1983

Høiris, Ole & Vellev, Jens: Renæssancens verden, Aarhus universitetsforlag, 2006

Jørgensen, Uffe Gråe: Tycho Brahes supernova. Artikel i Naturens Verden. Nr. 10, 2001

Kjørup, Søren: Menneskevidenskaberne, Roskilde Universitetsforlag, 1999

Knudsen, Jytte Merete og Henriksen, Per (red): Samfundsfagsdidaktik, Forlaget Columbus, 2009

Kragh, Helge: Naturvidenskab og videnskabsteori. De uorganiske videnskabers filosofi og historie. Århus universitetsforlag, 2004

Kragelund, Aage: Den humanistiske renæssance og antikken, Berlingske Leksikon Bibliotek, 1976

Kvale, Steinar: InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008

Nathan, Ove (red.): Tænk – og vælg. En debat om naturvidenskab, teknologi og samfund. Gyldendal, 1980

Nielsen, Keld m.fl.: Skruen uden ende, Erhvervsskolernes Forlag, 2008

Olsen, Flemming B. Olsen: Har du lavet dine lektier i dag?, Gymnasiepædagogik 53, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, 2004

Oppenheimer, J. Robert: Naturvidenskab og Livsforståelse. Gyldendals Uglebøger, 1960

Pedersen, Anders Bøgh: Humaniora og naturvidenskab – om forskelle og ligheder, Filosofi nr.3, 2004

Pedersen, Olaf: Tycho Brahe og astronomiens genfødsel. Steno Museets Venner, 1985

Politikens Nudansk Ordbog 2008

Rahbek, Birgitte (red.): Når mennesket undrer sig. Vestlige tanker gennem 2500 år. Centrum, 1995

Rasmussen, Erik S. og Østergaard, Per: Samfundsvidenskabelige metoder, Odense Universitetsforlag, 2002

Thomsen, Boas: Zoologi 1, 8.udgave, 2. oplag Gyldendal, 1969

Uddannelse 3/2002 og 4/2004, Undervisningsministeriet

Du skal logge ind for at skrive en note

Hjemmesider

Aarhus Universitet:

www.au.dk

Historie Nu:

www.historie-nu.dk/Forskningsportal/Erslev.pdf

Den ny videnskabelighed:

www.it-c.dk/people/megel/dennyevidenskabelighed.doc

Folketingets hjemmeside:

www.ft.dk

Københavns Universitet:

http://universitetshistorie.ku.dk/organisation/fakulteter/

Undervisningsministeriet:

www.uvm.dk

Moesgård Museum:

www.moesmus.dk

Syddansk Universitet:

www.sdu.dk

Uddannelsesguiden:

www.ug.dk

Systimeopdatering 2017: Ikke alle links er virksomme pt.

Du skal logge ind for at skrive en note

Kilder til start-citater

1 Hvad er almen studieforberedelse (AT)?

For hvad er tid? Hvem kan overhovedet begribe det i sin tanke, så han kan fremstille det i ord? Hvad er på den anden side mere kendt i daglig tale end ordet tid? Vi forstår det udmærket, når vi selv siger det, og også når vi hører en anden sige det. Hvad er så tid? Hvis ingen spørger mig om det, ved jeg det. Hvis jeg skal forklare det for en, der spørger, ved jeg det ikke.

Augustin, Bekendelser, 11.bog, kap.14, ca. 400 e.v.t.
(Øhrstrøm, Peter: Tidens gang i tidens løb s.1. Steno Museets Venner, 3. udg. 1999)

2 Faglighed er mange ting

”Hvor fag og fakulteter tidligere fjernede sig fra hinanden, er vi i dag vidner til, at de nærmer sig hinanden. Vores opfattelse af samspillet mellem menneske, natur og samfund har langsomt ændret sig over de seneste 10-15 år. Alle erkender, at ingen fag eller fakulteter kan monopolisere problemstillinger i tilknytning til fænomener som genteknologi, medicinsk teknologi og miljøproblemer, og at et tværfakultært samarbejde om mange problemstillinger ofte vil føre frem til en viden, der er større end summen af det, som naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab hver for sig kan bidrage med.”

Schmidt, Flemming ”Samarbejdet mellem gymnasiets fag” i Undervisningsministeriets tidsskrift UDDANNELSE

3 Hvad er et fagligt hovedområde?

Det er jo sådan, ikke sandt: Stjernerne over os og de moralske love inde i os er lige uudgrundelige, lige mystiske. De kalder på forskning og samarbejde. Naturvidenskab og humanistisk forskning må gå hånd i hånd for at belyse menneskets vilkår.

Jens Martin Knudsen, kendt fysiker, i en tv-optræden i 1990erne.

4 Videnskab

Hvis jeg har set længere ud end andre, så er det fordi, jeg har stået på skuldrene af giganter.

Isaac Newton (1642-1727), Letter to Robert Hooke, February 5, 1675

5 To videnskabelige sprog

Retorikken er et modstykke til dialektikken [= logikken]. Begge beskæftiger sig nemlig med ting, som på en måde er fællesgods, alle og enhver kan tage stilling til, og som ikke henhører under nogen enkelt videnskab. Derfor er også alle mennesker på en måde parthavere i dem begge. Alle giver sig jo i et vist omfang af med at afprøve holdbarheden af et argument eller selv at hævde et og med enten at forsvare sig selv eller rejse anklage mod en anden. Den slags gør folk i almindelighed enten på bedste beskub eller rent vanemæssigt ud fra en vis indstilling. Men når det kan gøres på begge måder, er det klart, at det også må være muligt at gøre det metodisk. Man kan nemlig finde frem til årsagen til, at det lykkes for nogle på grundlag af vane – og for andre af sig selv, og dette forhold må vel alle indrømme tyder på, at der er tale om et fag.

Aristoteles: Retorik 1.1.1-2

6 Humaniora

De mennesker, jeg tilhører, og som er dannet og kultiveret af Platon og Aristoteles, har denne mening: For den vise har en persons anseelse undertiden nogen vægt; en god mand kan godt føle medynk; der findes forskellige forseelser og uens straffe; hos et ligevægtigt menneske er der plads til tilgivelse; også den vise må ofte danne sig en mening om det han ikke ved, må sommetider blive vred, give efter for bønner og formildes; undertiden må han ændre det han har sagt, hvis det er rigtigere på den måde; engang imellem må han opgive et standpunkt. Alle dyder måles ud fra hvad man kan kalde en middelvej.

Cicero: Pro Murena 63.
(Ciceros forsvar for Murena og Sulla, oversat af Chr. M.Taisbak, Museum Tusculanums Forlag 1983)

7 Naturvidenskab

Naturvidenskaben har ændret menneskelivets vilkår. Den har ændret dets materielle vilkår; ved at ændre dem har den forandret vort arbejde og vor hvile, vor formåen og grænserne for vor formåen som individer og som grupper af individer; midlerne og redskaberne for, såvel som indholdet af vor erkendelse; de udtryk og den form, hvori afgørelser om ret og uret forelægges os. Den har ændret det samfund, hvori vi lever og elsker, lærer og virker.

J. Robert Oppenheimer, Naturvidenskab og Livsforståelse, Gyldendals Uglebøger 1960

Den naturvidenskabelige metode

Naturvidenskab udmærker sig ved at være et transnationalt og transkulturelt projekt, for så vidt angår metoder og resultater. Der findes ikke én slags tyngdelov for amerikanere, en anden for kinesere; vand består af ilt og brint, uanset om man er muslim eller kristen; og DNA-molekylets struktur vil vurderes ens af mandlige og kvindelige forskere. Kort sagt, naturvidenskab er universel og objektiv.

Professor, dr. scient. Helge Kragh, Weekendavisen 12/2005

Naturfilosofien er skrevet i den store bog, som for evigt ligger for vores øjne. Jeg mener universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer sproget og forstår de symboler, hvori den er skrevet. Bogen er skrevet i det matematiske sprog, og symbolerne er trekanter, cirkler og andre geometriske figurer, uden hvis hjælp det er umuligt at forstå et eneste ord af det; uden hvilket man tomt vandrer gennem en mørk labyrint.

Galilei (1564-1642)"Sidereus Nuncius" (Sendebud fra Stjernerne) fra 1610

Er naturvidenskaben neutral og værdifri?

Videnskabsmandens ansvar er at finde ud af, hvad han kan om naturen…. Når videnskabsmanden har lært, hvad han kan, og når han har konstrueret det, han kan konstruere, er hans job endnu ikke afsluttet. Han må også forklare, hvad han har fundet ud af og konstrueret, og må gøre det på en klar, enkel og forståelig måde. Og der ender hans ansvar. Beslutningen om hvordan videnskabens resultater skal bruges, er ikke hans, men hører til folket.

Edward Teller, ledende forsker i udviklingen af den amerikanske brintbombe.

Edward Teller. The Reluctant Revolutionary. The Anthony Brick Lectures, third series. University of Missouri Press, Columbia, 1964.

Centrale nybrud

Det er mit formål at vise, at den himmelske maskine ikke er en slags guddommelig, livagtig skabning, men er et slags urværk (og den som tror, at et ur har en sjæl, han tilskriver urmageren æren for værket), for så vidt, at næsten alle de mangfoldige bevægelser er forårsaget af en særdeles enkel magnetisk og materiel kraft, ligesom alle et urs bevægelser er forårsaget af en simpel vægt. Og jeg viser endvidere, hvorledes disse fysiske årsager kan tilskrives numeriske og geometriske udtryk.

J.Kepler (1571-1630), Tekst 14H: J. Kepler til Herwarth von Hohenburg (1596)
efter M.Heidelberger/S.Thiessen: Natur und Erfahrung, Rowohlt, Hamburg, 1981, p. 66)

8 Samfundsvidenskab

Det samfundsvidenskabelige er i det moderne samfund tæt forbundet med den samfundsmæssige praksis, hvilket rejser nogle problemstillinger for såvel undervisningsfaget som videnskabeligheden i faget. På den ene side må og skal samfundsvidenskaberne bruges i det politiske system, på den anden side skal samfundsvidenskaberne bidrage til den kritiske analyse af den til enhver tid eksisterende magtstruktur.

Hansen, Mogens: ”At tænke samfundsfagligt – et bidrag til dannelsen” i Knudsen, Jytte Merete & Henriksen, Per (red), Samfundsfagsdidaktik, Columbus 2004

Centrale nybrud

Siden det danske fængsel i sidste halvdel af 1800 tallet blev moderniseret, har fængslet fundet sin berettigelse og kontinuerlige opbakning i befolkningen til trods for, at man udmærket er klar over, at man ikke kan forvandle forbrydere til bedre mennesker ved at spærre dem inde. En stor del af de kriminelle fortsætter med at lave kriminalitet, efter de har afsonet. Alligevel er fængslet stadig den institution, man bruger som intervention over for kriminelle, ligesom man gjorde for 100 år siden. Det synes jeg er meget interessant …

Ph.d.-studerende Malene Molding Nielsen i interview foretaget af Peter Føge til primus (Malene er en af de seks unge, som der løbende bringes citater fra igennem hele primus)

9 Model for løbende evaluering

Intern evaluering

Skolens evalueringsstrategi

§ 131. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de pågældende læreplaner. Processen skal tilrettelægges, således at

1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig,

2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb,

3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og

4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer.

Ministeriet for børn og undervisning

12 Idræt - et fag med ben i tre hovedområder

Vore unge derimod har af solen fået en rødbrun lød, som næsten går over i det sorte, og de har et mandigt udseende. En vældig livskraft og varme og mandighed lyser ud af dem, og det er tydeligt, at de er i god form. De er ikke indskrumpede og indtørrede og heller ikke tyngede af overvægt, men har en harmonisk legemsbygning. De har svedt det unyttige og overflødige fedt af. Men det øvrige, det rene og ufordærvede, som giver dem styrke og spændstighed, det passer de omhyggeligt på. Idrætsøvelserne virker nemlig på vore legemer på samme måde, som når man renser hvede med en kasteskovl: Man kaster avnerne og stakkene bort og skiller de rene kerner fra i en bunke for sig selv.

Lukian (ca. 120-180 e.Kr.): Anacharsi

13 Taksonomiske niveauer

12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få væsentlige mangler
10 Den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler
7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler
4 Den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler
02 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål
00 Den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål
-3 Den ringe præstation. Gives for den helt uacceptable præstation

Ministeriet for børn og undervisning

15 Informationssøgning

Et af de helt store problemer er, at unge i dag tror, at de kan ”google” sig til alt… Eleverne vil gerne have hurtige løsninger, og alle kender søgemaskinen Google. Det er da også rigtigt, at man altid kan finde noget på Google, men det er ikke altid det bedste. Vi bliver nødt til at gøre dem bevidste om begrænsningerne og give dem lidt kritisk sans og forståelse for, at bogen stadig er aktuel og næsten altid vil være et bedre valg…

Bibliotekar Jennie Jones Gunnarsen, Christianshavns Gymnasium, Gymnasieskolen 14, 2005

22  Studiemetodik som et håndværk, der skal læres

Alt i alt er det bare dejligt at føle man lærer noget, og det synes jeg vi gør, og jeg nyder som regel at læse lektie.

(pige, 1g)

Klokken er nu to om natten og endelig er jeg færdig med rapporten om det gyldne snit. Jeg dør hvis gymnasiet fortsætter sådan. Jeg går nu i seng, med følelsen af, at rapporten kunne være lavet bedre. FUCK, der er sgu da også historietest i morgen. Det når jeg simpelthen ikke at læse til. Jeg bliver også nød til at sove…

(pige, 2g)

Olsen, Flemmming B: Har du lavet dine lektier i dag?, i Gymnasiepædagogik 53, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik 2004

Jeg læser altid til gruppearbejde, hvis jeg ikke læste til gruppearbejde, burde jeg ikke være i den gruppe. Vi har jo meget projektarbejde, der læser jeg altid, man kan jo ikke være bekendt over for gruppen, at man ikke har lavet noget. Men op til forelæsninger får jeg ofte ikke læst.

Jeg havde et problem hvor jeg var i en gruppe, som ikke kom så langt. Svært at komme over i en anden. Det var flinke mennesker, så det var meget svært at få det sagt.

Interview af Mia, matematikstuderende og Thijs på SamBas RUC til primus foretaget af Peter Føge (Mia og Thijs er to af de seks studerende, som løbende citeres i primus)

24  Kogebog til opgaveskrivning

Fem forfattere inviterede inden for i deres værksteder, da Danske Sprogseminarer i går bød på temadag om kunsten at skrive gode tekster.
Benny Andersen fortalte om at arbejde sig ind i en tekst, så pennen på et tidspunkt føles strømførende. Hvis det brænder i huset, tænker man umiddelbart: Hvad kan jeg bruge det til i teksten? Maria Helleberg kom blandt andet ind på den forbandelse, der ligger i at skrive. Skribenten ved, hvad teksten skal udtrykke, men det er en jungle at nå derhen, og det lykkes meget sjældent. Først mange år efter kan man glæde sig over formuleringerne. Christina Hesselholdt går systematisk til værks og skriver én sætning ad gangen, indtil den opfylder hendes høje krav. Så begynder sætningerne at påvirke indholdet, som kan bevæge sig i en helt anden retning end planlagt. Iselin C. Herman skriver alle sine bøger med fyldepen i et A5 hæfte, så tanke og ord kan følges ad. For at kunne skrive skal hun være i en tilstand af porøs åbenhed – hvor alt, hvad man oplever eller tænker kan få betydning. Johannes Møllehave – han fortæller og fortæller og fortæller. Hans råstof er mennesker og deres fortællinger, og han samler oplevelser, indfald og gode bemærkninger i sin kalender.

Tankegang – bureau for offentlig kommunikation

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761626776. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017